Slebsager 1874 Erindringer
Retur
BIOGRAFISKE OPTEGNELSER

Dokumentet er underskrevet
M. N. Slebsager
Gentofte, den 6. januar 1941.

Bortset fra ændret retskrivning er
M. N. Slebsagers manuskript ordret gengivet af hans barnebarn Mikkel L. Slebsager, som har originalen (1991). Dokumentet er tillempet internettet af Claus Agerbæk. Der er 20 sider.

Jeg er født i Slebsager
den 13. november 1874.

Min fødeby ligger i Fåborg Sogn, ca. 3 mil øst for Varde. I byen var der 2 gårde, beliggende tæt ved hinanden, og 4 mindre ejendomme. Disse var hyresteder under min fødegård og var beliggende ved udkanten af markerne imod nord og øst. Gården havde 4 sammenbyggede længer. Over porten, der førte ind til gårdspladsen, var der en smuk muret

bue, høj nok til at de største korn- og hølæs kunne køre derigennem. Den sydlige længe var beboelseshus, og den nordlige udgjorde laden, medens kostald og svinestald var i den vestlige og hestestalden i den østlige længe. Vest for kostalden var møddingen, og en rendesten førte fra hestestalden tværs over gårdspladsen - gennem ko- og svinestald - ud til møddingestedet. (opsamling af ajle i ajlebeholdere kendtes ikke dengang).

Gården var en almindelig vestjysk bondegård af middelstørrelse. Der holdtes almindeligvis 4 heste, 12-14 køer og et tilsvarende antal ungkvæg. Dertil svin, gæs og høns.

Livet på en sådan gård i tiden omkring 1870-80 formede sig meget enkelt. Man levede i alt væsentligt af, hvad der kunne frembringes på gården, og det var ikke mange penge, der anvendtes til indkøb af varer udefra.

Hverken af klæder eller fødevarer. Men de beløb, der stod til rådighed, var også små, målt med nutidens målestok. Alle - store som små - måtte hjælpe til med arbejdet ude og inde. Fra 6-7 års alderen hjalp både drenge og piger om sommeren til med pasning af dyrene. At passe gæssene var fra mit 7. til mit 10. år min bestilling, medens mine ældre brødre passede kreaturerne og iøvrigt hjalp til med forefaldende arbejde. Fra jeg var 10 år, rykkede jeg op og hjalp til med pasning af kreaturerne.

Skoleordningen var lagt til rette efter arbejdet i hjemmene. I sommerhalvåret maj-november, når børnene kunne hjælpe til med arbejdet i hjemmene, var vi kun i skole en halv dag om ugen, hvorimod vi i vinterhalvåret fra november til maj var i skole 6 timer daglig hver søgnedag. Denne skoleordning har senere været meget kritiseret. Jeg tror, ganske med urette. Børnene mødte om efteråret

Näste Side (2)